Testamente og arv

Det er en rigtig god idé at tage stilling til, hvad der skal ske med din formue når du dør. Med et testamente har du i vidt omfang mulighed for, at bestemme hvem der skal arve efter dig. Hvis du derimod undlader at lave et testamente, vil din arv automatisk blive fordelt efter reglerne i arveloven.

Hvordan er arvefordelingen efter arveloven?

Arveloven inddeler arvingerne i 3 arveklasser. Arvinger fra anden arveklasse arver kun såfremt afdøde ikke efterlader sig arvinger fra første arveklasse, og arvinger fra tredje arveklasse arver kun i det omfang afdøde hverken efterlader sig arvinger tilhørende første eller anden arveklasse.

Den først arveklasse består af afdødes ægtefælle og børn. Ægtefællen arver halvdelen af arven, og hvis der er flere børn arver de tilsammen den anden halvdel.

Den anden arveklasse består af afdødes forældre, som arver halvdelen hver. Hvis den ene eller begge forældre er døde arver afdødes søskende.

Den tredje arveklasse består af afdødes bedsteforældre. Hvis bedsteforældrene er døde arver deres børn.

Hvis afdøde hverken efterlader arvinger som hører ind under en af de 3 arveklasser eller har sikret sin arv med testamente går arven til staten.

For ugifte samlevende er det vigtigt at være opmærksom på, at din samlever ikke arver efter dig uden at man har bestemt dette ved testamente.

Hvad kan man bestemme med et testamente

Udgangspunktet er, at man frit kan råde over sin arv med et testamente.

Hvis man efterlader sig livsarvinger (ægtefælle og/eller børn), skal man dog være opmærksom på, at de tilsammen har krav på ¼ af afdødes samlede arv (tvangsarv). Tvangsarven kan man ikke testamentere væk.

De forskellige typer testamente

Der findes 2 forskellige måder at lave et testamente på, hhv. notartestamente og vidnetestamente. Alt afhængig af hvilken form du vælger, er der nogle nærmere bestemte formkrav, der skal være opfyldt.

 Hvad hjælper Fair Advokater med

Vi hjælper dig med, at få et overblik over din økonomi, og forsøger at imødekomme dine ønsker for hvem der skal arve efter dig inden for hvad loven tillader.

Derudover har vi stor erfaring med udarbejdelse af konkrete testamenter, og hjælper dig med at alle formkrav er opfyldt

 

 

 

 


Fair Advokater med ekspertise i testamente og arv