Advokatfuldmægtig søges.

3. december 2014 Gitte Aagaard

Fair Advokater – Hallgren søger advokatfuldmægtig.

Er du vores nye advokatfuldmægtig?

Vi søger en ny kollega med tiltrædelse den 1. februar 2015, der vil være med til at udvikle og præge fremtiden i vores virksomhed.

Du kommer til at behandle sager indenfor et bredt område, idet vi er et generalistkontor, dog med fokus på fast ejendom og erhvervsretlige aspekter, men der kan til tider tillige være opgaver inden for det privatretlige område.

Vi forventer at du har gode juridiske kvalifikationer, men lægger mindst lige så stor vægt på din personlighed.

Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, og ønsker at du deler/bliver en aktiv del af vores værdier/visioner.

Vi prioriterer vækst og forretningsmæssig udvikling af vores kontor samt at skabe det bedste resultat for vores kunder via en personlig og målrettet rådgivning med engagement, energi, effektivitet, fokus samt arbejde af høj faglig kvalitet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning med relevante bilag til Gitte Aagaard, ga@fairadvokater.dk – senest den 5. januar 2015.

Du kan læse mere om os på: www.fairadvokater.dk/ballerup

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 3 og 4.

 



Diskussion