Der kan foretages udlæg i kommanditisters udestående kapitalindskud over for et kommanditselskab

27. november 2014

I en kendelse af 27. maj 2014, slog Østre Landsret fast, at en kreditor til et kommanditselskab godt kan få udlæg i kommanditisters ikke-indbetalte kapital.

I den pågældende sag ønskede en kreditor til et kommanditselskab at få udlæg i en række kommanditisters udestående kapital. Hovedspørgsmålet i sagen var, om den udestående kapital var beskyttet mod udlæg fra kapitalselskabets kreditorer.

Udgangspunktet efter retsplejelovens § 508 er, at man kan foretage udlæg i skyldners fordringer på tredjemand. Kommanditselskabets påstand var, at kommanditisters ikke-indbetalte kapital er en undtagelse hertil, med henvisning til princippet i selskabslovens 33, stk. 3.

Selskabslovens § 33, stk. 3 afskærer kapitalselskaber fra at pantsætte eller afhænde fordringer på indbetalinger af kapital. Reglen beskytter kapitaltegneren, idet den sikrer, at man ikke er forpligtet til at indbetale kapital til en tredjemand der måtte overtage retten til kapitalen, og som ikke har nogen indflydelse på, om selskabet rent faktisk udleverer den kapitalandel som man modsvarende har krav på.

Kommanditselskabets håb var, at bestemmelsen kunne fortolkes udvidende til ligeledes at afskære et kommanditselskabs kreditorer fra at få udlæg i fordringer på kapitalindskud.

Landsretten afviste dette argument, og afviste i øvrigt at andre selskabsretlige principper kunne begrunde udlægsbeskyttelse. Retsstillingen er herefter, at en kreditor til et kommanditselskab godt kan foretage udlæg i selskabets fordringer på kapitalindskud.

Et særskilt spørgsmål i sagen var, hvorvidt en kreditor til kommanditselskabet kan foretage udlæg i fordringer på forfaldent kapitalindskud såvel som ikke-forfaldent kapitalindskud.

Landsretten afviste endvidere, at der skulle gælde en særlig udlægsbeskyttelse for ikke-forfaldent kapitalindskud, idet disse blot må betragtes som betingede fordringer, som i kan aktualiseres (dvs. gøres forfalden) af det pågældende selskab.

Landsrettens kendelse betyder, at man ikke kan bruge selskabsretten til at afskære kreditorer til et kommanditselskab fra at få udlæg i udestående kapital. Resultatet er et udtryk for, at hensynet til kapitaltegneren ikke vejer højere end hensynet til at kreditorerne til at kommanditselskaber kan sikre deres krav ved udlæg.



Diskussion