Drømmer du om egen virksomhed?

20. april 2017

Det starter formentlig blot som en tanke. Derefter bliver det måske til en idé på papiret, der bliver mere og mere konkret. Den indre, spirende iværksætter bliver ved med at nage, og du står der med overvejelsen om, hvorvidt du bør tage springet og starte egen virksomhed.

Der findes ikke noget konkret facit på, hvordan man bedst muligt starter op på egen hånd. Men derfor kan det være en rigtig god idé med nogle let håndterbare råd, der kan være en hjælpende hånd på vejen mod den bedst mulige start.

FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN

Selvom det lyder indlysende, så er forberedelse den absolut vigtigste del af det at starte en ny virksomhed. Det handler om at give sig selv de bedst mulige vilkår, og det gøres bedst ved at have styr på tingene ned til mindste detalje – i særdeleshed for at afgøre, om man overhovedet er klar til det store, nye arbejde, det er, at være selvstændig.

Dernæst skal man have styr på sin forretningsplan. Den skal sikre, at du selv har overblik over hvert et skridt i processen, og ydermere overbevise eventuelle samarbejdspartnere eller investorer om, at idéen er holdbar ned til mindste detalje.

En forretningsplan bør indeholde selve idéen, og hvorfor lige dén er noget særligt. Derudover bør den komme omkring målsætning, budgettering, finansiering, markedsføring og ledelse. Det vil også være en god idé at vise, hvordan man har tænkt sig at organisere sin virksomhed, og hvordan man regner med, at udviklingen vil komme til at forløbe. Det kan være en fordelagtig idé at benytte sig af en advokat til udviklingen – eller rådgivningen af en forretningsplan.

HVAD MED ØKONOMIEN?

Igen når det kommer til økonomien, er det vigtigt at have en solid forretningsplan og et dertilhørende fornuftigt budget – for med al sandsynlighed vil man have behov for, at andre vil investere i ens virksomhed.

Men udover at skaffe sig investorer, kan man finansiere virksomhed ved eksempelvis at oprette en iværksætterkonto. Her gives der fuldt fradrag af den personlige indkomst. Man kan også vælge en etableringskonto i stedet. Med denne løsning er ens indskud fradragsberettigede.

I forhold til ens budget er det også her en stor hjælp, hvis ens forretningsplan beskriver hvert et skridt og detalje i processen. Hvis man ved, præcis hvad ens omkostninger kommer til at være, og hvor meget man gerne selv vil have som profit, kan man bruge disse oplysninger til at regne ud, hvor stor ens omsætning skal være, helt ned til hver enkelt dag.

 

Er du i tvivl om, hvordan du skal komme videre med din forretningsplan, hvilken finansiering du skal vælge eller lignende, så kontakt Fair Advokater for yderligere råd, hjælp og vejledning omkring virksomhedsstart.



Diskussion