Har du styr på din pension ved skilsmisse?

7. juni 2016 Skilsmisse og bodeling

Mange gifte par er enige om at dit er mit og mit er dit. Derfor er mange gift i tiltro til at dette betyder ligedeling af alle formuegoder. Men i virkeligheden bliver pensionsopsparinger ikke delt ved skilsmisse – faktisk tror 54 % af alle gifte danskere fejlagtigt, at opsparet pension deles ved skilsmisse. Hver ægtefælles tager sin egen pensionsopsparing med sig ud af ægteskabet.

 

JA I KIRKEN ER IKKE NOK!

Ikke alt i ægteskabet er lige selvom parterne er enige om at deles om alt. Det kræver faktisk en ægtepagt – en selvstændig aftale mellem ægtefællerne – at opnå ligedeling af den samlede formue inklusive pensionsopsparingerne.

 

En ægtepagt om deling af pensioner er et kortfattet dokumentet, hvor ægtefællerne konkret aftaler at dele de opsparede pensioner i tilfælde af skilsmisse. Det er så at sige en bekræftelse af, at de deles om alt og en aftale som sikrer den stilling som mange fejlagtigt tror er gældende i ægteskabet.

 

OPRET EN ÆGTEPAGT

Hvis ægtefæller ønsker at dele pensionsopsparingerne ved skilsmisse, skal der derfor oprettes en ægtepagt. Det kan gøres nemt og uden de store omkostning med hjælp fra en advokat.

 

 



Diskussion