Hvordan tackler du hævnporno?

17. januar 2018

Hævnporno er et af de begreber, der især er blusset op i løbet af de seneste år, og som har sat gang i debatten om, hvorvidt lovgivningen bør ændres, samt hvordan det kan standses. Skal vi lære folk ikke at dele billeder af hinanden, eller stoppe dem fra at tage billederne i første omgang? Uanset hvad, er det efterhånden blevet et større samfundsproblem – og debatemne, som viser, hvordan internettet efterhånden bliver til gerningssted for flere digitale, seksuelle krænkelser.

Dette er en række af gode råd til folk, der er blevet udsat for hævnporno – dvs. har fået delt intime og fortrolige billeder eller videoer af sig selv, uden samtykke eller viden derom. Det er ulovligt at dele private billeder af andre uden deres tilladelse og samtykke.

 

Nøgleordet til, hvordan man skal håndtere det, hvis man bliver udsat for hævnporno, er hurtighed.

 

DOKUMENTATION OG STANDSNING

Det vigtigste er som sagt at reagere hurtigt. Det gælder både i forhold til at sikre dokumentation i form af enten screenshots af den eller de hjemmesider/sociale medier, som billederne eller videoerne er blevet delt på. Dokumentationen er vigtig og skal bruges, når du vil lave en anmeldelse til politiet eller kontakte en advokat.

 

Ligeledes skal du selvfølgelig gemme al kommunikation, der relaterer til hævnpornoen; det kan være, du har modtaget mails, sms’er eller på anden måde beskeder eller trusler, som har sammenhæng med krænkelsen. Det kan også bruges til at identificere hvem, der står bag delingen.

 

En anden årsag til, at det er vigtigt at agere hurtigt, er, at spredningen på internettet også kan gå stærkt. Des før det bliver standset, des mindre bliver spredningen. Derfor gælder det om at komme i kontakt med den eller de hjemmesider, hvor spredningen er foregået, hurtigst muligt for at få fjernet indholdet.

 

Hvis det ikke lykkes at få hjemmesiden eller det sociale medie til at fjerne billederne eller videoerne, kan det anmeldes til Datatilsynet. Problemet er bare, at det kan være en langsom proces, før det når til en afgørelse. Her kan det være en fordel at få professionel hjælp fra eksempelvis en advokat.

 

ANMELDELSE OG HJÆLP

Det er vigtigt, at krænkelsen bliver meldt til politiet, for at personen bag kan blive straffet. Du skal være grundig og oplyse så meget som muligt om sagen i din klage, for at politiet hurtigere kan tage stilling til den. En anden årsag til, at det er vigtigt at anmelde, er, at det kan være med til at danne overblik, statistik og synlighed omkring, hvor stort omfanget af sager om hævnporno er.

 

Som nævnt ovenfor kan en advokat være en god idé hele processen igennem. Både i forhold til at få stoppet delingen, men også til at hjælpe med vurderingen af, om du har en eventuel erstatningssag, eller en sag, som kan anlægges uden politiets indblanding. En advokat kan blandt andet være behjælpelig med at vurdere, om der er nok dokumentation for krænkelsen og lignende.

 

Har du flere spørgsmål, eller står du selv i en situation, hvor du har brug for hjælp i forhold til hævnporno, så kontakt Fair Advokater for yderligere råd, hjælp og vejledning.

 



Diskussion