Hvornår må jeg fravælge revision af årsregnskabet?

7. februar 2018

Siden 2006 har mindre virksomheder haft mulighed for at fravælge revision af deres årsregnskab (“årsrapport”). Selvom flere virksomheder siden da har benyttet sig af muligheden, så hersker der stadig nogen tvivl om, hvordan den benyttes.

Et fravalg af revision af årsregnskabet, betyder nemlig ikke, at årsregnskabet ikke skal laves. Det skal det stadigvæk efter årsregnskabslovens regler, og det skal stadig indsendes til Erhvervsstyrelsen.

HVORNÅR ER DER KRAV OM ÅRSREGNSKAB?

Generelt set er der et krav om årsregnskab, når der er tale om begrænset hæftelse i et regnskab. Det gælder for eksempel IVS, ApS og A/S selskaber. De forskellige virksomhedstyper kan du læse mere om i denne nyhed. (Link til ”Hvilken virksomhedstype skal jeg vælge?”).

Men kravet om revision kan undtages under en række betingelser, der primært gælder mindre virksomheder.

HVORNÅR KAN REVISION FRAVÆLGES?

Virksomheder, der er grundlagt, kan fravælge revision hvis de to regnskabsår i træk ikke har overskredet to af de følgende tre størrelser på balancedagen:

  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Et fravalg af revision skal ske på en generalforsamling med fremadrettet virkning. For nystiftede virksomheder kan de allerede efter første regnskabsår fravælge revisionen, hvis de ikke har overskredet to af de ovenstående tre grænser.

Nye virksomheder kan fravælge revision allerede ved stiftelsen, hvis de forventer at leve op til ovennævnte krav.

Men som sagt betyder fravalget af revisorpligt ikke et et lignende fravalg af pligten til at aflægge årsregnskab. Det skal stadig indsendes, der er bare ikke længere behov for, at det på forhånd er godkendt af en revisor. Der skal også indsendes selvangivelse.

 

Har du flere spørgsmål om, hvorvidt din virksomhed kan fravælge revision eller ej, så kontakt Fair Advokater for yderligere råd, hjælp og vejledning.

 



Diskussion