Medarbejdere har ret til ekstra ferie ved sygdom under ferien

29. oktober 2014 Arbejde og ansættelse

Ferieloven har siden en lovændring i 2012 pålagt arbejdsgiveren risikoen for den ansattes sygdom under afholdelse af ferie. Dette betyder med andre ord, at hvis en arbejdstager bliver syg under afholdelse af ferie, har arbejdstageren ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt.

Højesteret har i en fornyligt afsagt dom fastslået, at sygdom som opstår efter ferien begyndelse, men som er afholdt før lovændringen i 2012, ikke giver arbejdsgiveren ret til en erstatningsferie. Højesteret begrundede deres afgørelse med, at det udtrykkeligt af loven (før lovændringen) fremgik, at risikoen for sygdom ved afholdelse af ferie påhvilede arbejdstageren selv.

Imidlertid er lovændringen trådt i kraft, hvorfor arbejdsgivere og virksomhedsejere nu skal være opmærksomme på, at deres ansatte er berettiget til en erstatningsferie, hvis de bliver syge under afholdelse af ferie. Dette gælder uanset om sygdommen indtræder på feriens første dag eller i løbet af ferien.

Man skal samtidig huske, at der skal gives sygmelding efter de regler som gælder i ansættelsesforholdet, hvilket almindeligvis vil være på sygdommens 1. dag. Her skal især arbejdstageren være opmærksom på, at der stadig skal gives sygemelding til arbejdsgiveren selvom arbejdstageren befinder sig i udlandet.



Diskussion