Muligheden for konkurskarantæne anvendes i praksis

15. april 2015

Den 1. januar 2014 trådte der nye regler i kraft, der introducerede den såkaldte konkurskarantæne. Reglerne indebærer, at en person der er gået konkurs med et selskab eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud i en periode mod at deltage i ledelsen af – først og fremmest – aktie- og anpartsselskaber.

En sag om konkurskarantæne iværksættes af kurator eller rekonstruktør, og idømmelsen af en konkurskarantæne kræver, at retten finder, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Til trods for at reglerne er forholdsvist nye, er der allerede blevet idømt en hel del konkurskarantæner. Tendensen er, at det især er i forhold til bogføring i strid med bogføringsloven, sammenblanding af selskabets økonomi med privatøkonomien og forkert eller manglende indberetning og afregning af moms og A-skat, der giver anledning til en konkurskarantæne.

Andre forhold der er blevet lagt vægt på omfatter bl.a. manglende medvirken til sagens oplysning ved konkursbehandlingen, da kurator i den pågældende sag ikke kunne komme i kontakt med den tidligere direktør.

Som et konkret eksempel kan nævnes Sø-og Handelsrettens kendelse af 12. marts 2015 (SH 15B-0057-14), hvor en tidligere direktør blev pålagt en konkurskarantæne på 3 år.

I den nævnte sag var der i én periode ikke bogført, og i en anden periode fandtes bogføringen ikke tilstrækkelig, da registreringer viste en omsætning på kr. 31.400, selvom udleverede regnskabsbilag viste en omsætning på kr. 1.681.000 for samme periode. Selskabet havde – til trods for en betydelig momspligtig omsætning i denne periode – hverken foretaget angivelser eller indbetaling af moms.

Der var derudover ikke angivet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT i en periode, hvor der var udbetalt a conto lønninger til flere ansatte. Endelig var der på et af selskabets bankkonti sket en sammenblanding mellem selskabets og den tidligere direktørs privatøkonomi. Ved at have anvendt en betydelig andel af selskabets midler til at dække den pågældendes private udgifter, blev det lagt til grund, at der var stiftet et ulovligt anpartshaverlån.

Sammenfattende kan det siges, at kuratorer og rekonstruktører har medvirket til at der er blevet rejst en hel del sager om konkurskarantæne, og at domstolene – i hvert fald indtil videre – ikke har været afvisende over for at idømme konkurskarantæner.



Diskussion