Når firmaet skal blive i familien

29. marts 2017

Har man selv været med til at starte noget op fra bunden, vil man nemt kunne betragte det som sit barn – eller et af sine børn. Bag en hvilken som helst virksomhed ligger et kæmpe arbejde, blod, sved og tårer. Derfor er det heller ikke nemt, hvis man ser sig nødsaget til, eller ved, at man vil blive nødt til at give stafetten videre.

 

Det kan dog gøre det nemmere, hvis man ved, at det vil kunne få lov til at blive i familien. Det kalder man meget simpelt et generationsskifte af firmaet. Men selvom det bliver i familien, er der stadig flere formaliteter og lignende, der skal være på plads.

 

FORBEREDELSE PÅ SKIFTET

Hvis man ved, at man vil overdrage firmaet til en i familien – det værende enten ægtefælle, børn eller børnebørn, så er det en fornuftig idé at være ude i god tid. Det anbefales, at man er ude i hvert fald et par år før, at man regner med at generationsskiftet skal være færdigt. Det er både en fordel for en selv, vedkommende der skal overtage firmaet, samt kunderne.

 

Ligesom med et testamente skaber det ro, for både en selv og ens familie, når der er styr på overdragelsen af en virksomhed inden for familiens rammer. Skulle uheldet være ude, og man rammes af sygdom, en ulykke eller afgår ved døden, vil det være i alles interesse, at der ligger en helt konkret, udfærdiget plan parat for, hvordan virksomheden skal fungere herfra.

 

Derfor kræver det omhyggelig planlægning, og her kan en udefrakommende være en tryg, hjælpende hånd, til at se på de rent juridiske og forretningsmæssige sider af sagen fra et upartisk synspunkt og uden at have følelserne involveret.

 

OVERDRAGELSEN TIL FAMILIEN

Akkurat som hvis firmaet skulle være solgt/overdraget til en person ude fra familien, skal der selvfølgelig fastsættes en pris. Men derudover er der nogle muligheder, man kan benytte sig af, når firmaet nu bliver i familien.

 

Er det en ægtefælle, der skal føre firmaet videre, kan det ske, uden at du som ejer skal betale avanceskat. Derudover kan det kombineres med et afgiftsfrit gave- og eller arveforskud, hvilket kan være en god løsning.

 

Går firmaet videre til næste generation, børn eller børnebørn, er der også en række forskellige valgmuligheder. Det, som er vigtigst at få styr på, er, hvordan man vil beskattes af fortjenesten; om det er den, firmaet går videre til, der overtager skatteforpligtelsen, eller du vil afregne skatten i forbindelse med overdragelsen. Hvis det er næste i rækken, der overtager, kaldes det overdragelse med succession.

 

Har du flere spørgsmål vedrørende overdragelse af firma til familien, hvad man skal være opmærksom på, hvordan forløbet foregår og lignende, så kontakt Fair Advokater for yderligere råd, hjælp og vejledning.

 



Diskussion