Når virksomheden skal sælges

14. juli 2017

For folk der har startet egen virksomhed, kan det virke, være en meget stor og tung beslutning at vælge at sælge den. Den er næsten blevet som ens eget barn, man har set vokse op, og man har formentlig lagt både blod, sved og tårer i projektet fra bunden af. Derfor er der en del ting, man skal være opmærksom på og have tænkt igennem, hvis man gerne vil overdrage sin virksomhed.

Virksomheden kan enten gå videre i familien, et såkaldt generationsskifte, eller blive solgt videre til en tredjemand. En tredjemand vil oftest være en anden virksomhed, der kan forbedre egne vilkår ved købet. Derfor vil det formentlig også være en konkurrerende virksomhed, der vil tilbyde den bedste pris.

PRISEN SKAL FASTSÆTTES
Der findes intet facit over, hvad en virksomhed kan eller skal sælges for. Det handler om at sætte sig ned og forsøge at lave en helhedsvurdering af virksomheden, hvor man som hovedregel tager fremtidsforventningerne med i betragtningen.

Når en advokat beregner sig frem til en prissætning på en virksomhed, er der dog specifikke faktorer, der indgår. Det handler om virksomhedens marked, finansiering, indtjening og oparbejdet goodwill.

VIRKSOMHEDEN SKAL SALGSMODNES
At sælge en virksomhed er en stor, omsiggribende proces, og det kan være en god idé at forberede sig over flere år. Virksomheden skal fremstå så attraktiv som muligt – den skal sprudle af fremtidige muligheder, så en tredjemand kunne have lyst til at købe den.

Der bør være styr på medarbejderstaben og virksomhedens størrelse før en overtagelse. Derudover bør alle aftaler mellem medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere foreligge skriftligt.

Der skal selvfølgelig ligeledes være fuldstændig styr på, at alle love omkring miljøgodkendelser, regnskaber og lignende overholdes, samt at økonomistyringen er optimalt tilrettelagt.

Det kan ikke for nogen betale sig at fortie detaljer eller lignende, da det, som køber senere hen kan opfatte som en fortielse eller overraskelse, kan risikere at munde ud i et krav om erstatning eller regulering i salgsprisen.

 

Har du flere spørgsmål vedrørende salg af din virksomhed, hvordan det bedst muligt gøres, hvilke overvejelser der ydermere bør gøres, så kontakt Fair Advokater for yderligere råd, hjælp og vejledning.



Diskussion