Nye regler for kreditkort-gebyr

4. januar 2018

Når man handler online, vil man under betalingen skulle krydse af hvilken form for betalingskort, man benytter sig af. Ofte vil der blive pålagt et lille gebyr ved brug af kreditkort som eksempelvis Mastercard på et par kroner, hvorimod hvis man betaler med debetkort (Visa/Dankort), hvor beløbet trækkes samme dag, er der ingen gebyrer.

De regler bliver efter nytåret lavet om og nye træder i kraft per 1. januar 2018. Fremover er det virksomhederne selv, der skal betale for eventuelle transaktionsomkostninger til kortudbyderen. Det gælder både fysiske butikker og butikker på nettet.

VIRKSOMHEDSKORT UNDTAGET

Der er en enkelt undtagelse for de nye regler. Der må stadig godt opkræves gebyrer på kreditkort, som er udstedt specifikt til virksomheder – som for eksempel Mastercard Corporate.

Derfor må virksomhederne stadig gerne opkræve transaktionsgebyrer, hvis en kunde handler på sin arbejdsplads eller virksomheds vegne. Men gebyret må ikke være højere end det, som virksomheden selv skal betale til kortudbyderen.

HVORFOR NYE REGLER?

De nye regler skal være med til at sikre, at der fortsat sker en udvikling af det indre marked for betalingstjenester, og det gør man ved at forbedre forbrugerbeskyttelsen og reducere gebyrerne for brugerne.

Den nye ”Lov om betalinger” erstatter den nu gældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge. De nye regler lever op til EU-forordningen om interbankgebyrer for betalingstransaktioner, der foregår via betalingskort.

 

Har du flere spørgsmål omkring de nye gebyrregler eller undtagelser, så kontakt Fair Advokater for yderligere råd, hjælp og vejledning.



Diskussion